Kjellerup Skakklub

  • Bestyrelse
  • Her finder du os
  • Galleri
  • Indbydelser
  • Seneste nyt

19. november 2019 by SorenLadegaard

Kjellerup Hurtigskak 2019

Det blev endnu en gang en hyggelig søndag i Kjellerup, da 40 skakspillere fra nær og fjern, havde takket ja til at deltage i årets hurtigskakturnering. I år havde vi sløjfet skoleskakgruppen, da vi skulle dele Alhuset med Dansk Flygtningehjælp pga. deres årlige indsamling, og da der dagen før også havde været kredsmesterskaber i skoleskak, gjorde det nok heller ikke så meget. Endnu en gang lykkedes det at lave nogle forholdsvis jævnbyrdige grupper. Lidt pussigt var det, at der slet ikke var nogle spillere tilmeldt i gruppen 1500 – 1700. I Mesterklassen delte klubkammeraterne fra Sydøstfyn, Thomas Jepsen og Kim Skaanning-Pedersen 1. pladsen med 5½ points, mens Erik Nilsson, Kjellerup blev bedste u/2050 i rating med 4. points. Peter Koch, Kjellerup vandt 1. klasse med 6 points, og han havde også heldet/dygtighed til at redde et par tvivlsomme stillinger. Nr. 2 blev Keld Olsen, Holstebro med 5½, mens Philip Uhre Knudsen, Silkeborg 4 points og Mikael Horslund, Randers 3½ points løb med hhv. 3. og 4. pladsen. I 3. klasse var jævnbyrdigheden stor, og det kan også ses i slutstillingen, hvor Lars Jensen, Viborg og Sebastian Ladegaard, Kjellerup delte 1. pladsen med 4½ points. Det modsatte kan man sige om 4. klasse, hvor Niels Erik Skov Olesen, Kjellerup og Marius Ladegaard, Kjellerup var aldeles suveræne. De mødte hinanden allerede i 1. runde, hvor Niels Erik løb med sejren og derfra så de sig ikke tilbage. Niels Erik vandt gruppen med 6½ points, mens Marius vandt de følgende 6 partier og sluttede med 6 points. På 3. pladsen kom Erling Madsen, Kjellerup, Kent Uhre Knudsen, Silkeborg og Jan Tastesen, Kjellerup med 4 points. Bedste u/1000 i rating kom 12-årige Magnus Nørgaard Jørgensen, Kjellerup med 4 points. Alle resultater kan ses her: Kjellerup Hurtigskak 2019

Filed Under: EMT, Gamle historier, Hurtigturnering, Nyheder, Slider

19. november 2019 by SorenLadegaard

Oktober nyt

Viborg Hærvejsturnering

Hærvejsturneringen startede i år med 3 runder hurtigskak, efterfulgt af 4 runder med normal betænkningstid. Fra Kjellerup deltog de to junior-spillere, Jakob Kindt Nielsen og Sebastian Ladegaard. De måtte begge nøjes med et enkelt point i hurtigskakken, mens det gik bedre med normal betænkningstid, men det var også primært mod lavere-rangerede spillere. Jakob fik 3/4 og Sebastian fik 2½/4. De tabte begge lidt rating. Turneringstabellerne kan ses her: Hurtigskak – Normal betænkning

Ungdoms DM

Årets Ungdoms-DM blev afviklet i Køge. Eneste deltager fra Kjellerup var Emil Zander. Han var på forhånd 3. seedet i U-10, men det kunne han ikke helt leve op til. Det blev dog til en delt 4. plads med 4½ points, hvilket var ca. 1 point under forventet. Resultater

Odense Mesterskabet

Niels Kristian Almtoft og Thomas Christensen havde taget udfordringen op, og havde tilmeldt sig årets OM. Niels Kristian deltog i Mester 5, og her lå han med i toppen igennem hele turneringen. Kun et nederlag i sidste runde gjorde at han “kun” blev nr. 3. Thomas var med i Basis 1, og han kom også godt fra start. Et nederlag i 4. runde gjorde dog at han blev sat lidt tilbage, men med en flot sejr i sidste runde, sluttede han på en delt 2. plads. De scorede begge ½ point over forventet! Resultater

 

Filed Under: EMT, Gamle historier, Hurtigturnering, Nyheder, Slider

8. oktober 2019 by SorenLadegaard

Kjellerup Hurtigskak 2019

Kjellerup Skakklub inviterer til hurtigskakturnering, søndag d. 3. november kl. 10.00 – ca. 18.00 i Alhuset, Skolegade 5, 8620 Kjellerup.

Vi håber, at der bliver en pæn deltagelse af både klubbens egne spillere og spillere fra andre klubber, så vi får en god turnering!

Mvh. Bestyrelsen

 

Indbydelse:

Kjellerup Skakklub indbyder til den årlige hurtigskakturnering søndag d. 3. november 2019 kl. 10.00 – 18.00.
Turneringen spilles i Alhuset, Skolegade 5, 8620 Kjellerup.
Grupper/Klasser: Hvis deltagerantallet muliggør dette, vil der spilles klasseinddelt i flg. klasser: Mester, 1., 2., 3., 4.
Alternativt spilles der i 8-mands grupper eller to grupper kan evt. slås sammen.
Turneringsform: 7 runders monrad.
Betænkningstid: 20 min. pr. spiller til hele partiet + 5 sek. pr. træk.
Indskud: 150 kr. Juniorer op til 16 år: 100 kr.
Præmier: Hele indskuddet går til præmier.
Tilmelding med navn, klub, ratingtal og tlf. nr. senest torsdag d. 31. oktober til Søren Ladegaard, mobil 2195 6875 E-mail: a.s.ladegaard@outlook.dk eller på www.turnering.skak.dk
Velassorteret kantine forefindes til fornuftige priser.

Filed Under: Gamle historier, Hurtigturnering, Indbydelser, Nyheder

1. maj 2019 by SorenLadegaard

Marts nyt

Skoleskakstævne på Resen Friskole (v. Struer)

Sæsonens sidste skoleskakstævne i Viborg/Ringkøbing kredsen blev afholdt på Resen Friskole med deltagelse af 46 børn. Kjellerup deltog med 7 spillere i flg. grupper: Nybegynder: 2. Zander Niebuhr Andersen 3½/5. Let øvet: 3. Marcel Zygmanski 4/7 og Damien Leach 2½ points. Mellem øvet: 6. Christian Almtoft 4/7. Øvet: 2. Marius Ladegaard 5/6 og oprykning. Rutineret: 6. Emil Zander 3/6 og 7. Andreas B. Nielsen 3/6. Alle resultater kan ses her: Resen 2019

GP-præmier: Der var også præmier til de bedst placerede i hver årgang. Her talte de 3 bedste resultater i sæsonens 4 grand prix’er. Fra Kjellerup fik flg. GP-præmier:

F-gruppen (til og med 2. kl.): 2. Christian Almtoft, 5. Damien Leach.

E-gruppen (3. – 4. kl.): 1. Emil Zander.

D-gruppen (5. – 6. kl.) 1. Marius Ladegaard og 2. Andreas Braüner Nielsen

 

Århus Mesterskabet i lyn

Emil Zander deltog som eneste Kjellerup-spiller i årets ÅM i lyn. Det var en yderst stærk besat stævne, hvor han lagde ud mod GM Mads Andersen. I den indledende runde (gruppe 3) blev det til et enkelt point, mens det blev til 3 points i E-finalen. Alle resultater kan ses på ÅM i lyn 2019

9. hk’s holdturnering er færdigspillet.

Klubbens to hold i C-rækken havde fælles afslutningsstævne i Herning d. 11/3. Kjellerup 3 sluttede sæsonen af med en 2½ – 1½ sejr over Vorgod 3. Det kunne dog sagtens være blevet mere overbevisende da både Marius og Andreas var i det gavmilde hjørne i yderst fordelagtige stillinger. Vorgod 3 – Kjellerup 3 . Det var dog nok til at vinde C-rækken. Kjellerup 4 spillede uafgjort mod Herning 5 og sluttede på 3. pladsen. Herning 5 – Kjellerup 4. For Kjellerup 3 blev 9 årige Emil Zander topscorer med 4½ points, mens Erik Munk med 4 points blev topscorer på 4. holdet. Slutstillingen kan ses her: C-rækken 2018/19.

B-rækkeholdet vandt samtlige kampe i årets holdturnering, men da det er bræt pointene der tæller først, måtte holdet nøjes med en 2. plads. Slutstillingen kan ses her: B-rækken 2018/19.

Randers Mesterskabet i skoleskak

Emil Zander blev nr. 3 i C-gruppen med 4½ points.

Skørping GP hurtigskakstævne

Også I Skørping var Emil ene om at repræsenterer Kjellerup Skakklub. Det klarede han dog ganske godt, da han vandt gruppe 4 med 6½ points!! Se alle resultaterne her: Skørping GP

Løvsprings hurtigskak i Viborg

Dagen efter Skørping GP, afholdte Viborg Skakklub som noget nyt et hurtigskakstævne. Her spillede alle i samme gruppe, men med flere præmiegrupper. Kjellerup var repræsenteret ved 3 spillere. Selvfølgelig var Emil Zander med og han klarede det som sædvanlig med bravour. Han sluttede med 3½ points i de 7 runder og blev bedste under 1475 i rating. Sebastian Ladegaard vandt 2. pladsen i samme præmiegruppe hvor det blev til 3 points. Undertegnede høstede 4 points efter svingende præstationer. Jeg var noget heldig mod Peter Graves, men havde tilgengæld godt fat i den senere vinder, Rasmus Thøgersen, men da det til sidst skulle afgøres i tidnøden blev jeg desværre snydt. Jeg blev nr. 3 i præmiegruppen under 2050, så det endte faktisk med at vi alle 3 havde kontanter med hjem! Stillingen med enkeltresultater kan ses her: Løvsprings hurtigskak 2019.

Pokalstævne i 9.hk.

Som sædvanen tro blev kvalifikationsstævnet afviklet i Herning. Her deltog Kjellerup med et hold i Bredde-rækken (op til 1800 i ratinggennemsnit) og et i Basis-rækken (op til 1300 i ratinggennemsnit). Bredderækkeholdet vandt alle 5 kampe og sluttede på 1. pladsen, da det var MP der talte først. De har dermed kvalificeret sig til finalen der spilles pinsedag i Svendborg! Topscorer blev Sebastian Ladegaard, der vandt alle 5 partier. Basis-række holdet vandt også deres gruppe. Godt nok var der kun et Herning hold til at konkurrer med, men i en alle mod alle gruppe vandt Kjellerup 9 – 7. Resultaterne kan ses her: Pokalkvalifikation 2019.

 

Filed Under: EMT, Gamle historier, Holdkamp, Hurtigturnering, Nyheder, Skoleskak

6. januar 2019 by SorenLadegaard

December nyt

Skanderborg Mesterskabet i skoleskak.

Klubben havde 4 deltagere med i Skanderborg Mesterskabet på Niels Ebbesen skolen. Alexander Ryge Larsen deltog i B-gruppen for første gang og her scorede han 2 points i 6 runder. Ganske pænt, da modstanderne ikke var hvem som helst (se mere under resultater).

Emil Zander havde en svær dag, men han reddede æren og pladsen i C-gruppen med 2 points ud af 6.

I D-gruppen deltog både Andreas Braüner og Marius Ladegaard. De scorede begge 5 points og på korrektion blev Andreas nr. 3 (pokal) og Marius nr. 5. Mens Andreas var oversidder i sidste runde, spillede Marius remis mod nr. 2 og han var ganske tæt på at vinde, hvilket ville have givet ham 2. pladsen. Det er nogle gang de små marginaler der afgør tingene. Resultater

Holdkampe.

Mens B-holdet fik udsat sin kamp, har begge C-hold været i kamp. Først mødte Kjellerup 3, Herning på udebane. Det blev til en flot 3 – 1 sejr. Jannik og Alexander havde rimelig styr på det gennem hele partiet. Marius gav lige en enkelt chance til sin modstander, efter godt spil, mens Emil spillede fint, mens modstanderen mest prøvede at dække sine brikker, hvilket dog også lykkedes. Desværre satte Emil et tårn i slag efter ca. 2 timers spil og opgav. Enkeltresultater

Kjellerup 4 havde hjemmebane mod Vorgod 3. De holdt sig ikke tilbage for Kj. 3 og de vandt ligeledes 3 – 1. Vorgod kæmpede dog godt for sagen, men det var alligevel Kjellerup der trak sig tilbage som sejrherrer. Enkeltresultater

Silkeborg Julehurtigturnering 2018

4. juledag var der traditionen tro hurtigskakturnering i Lunden i Silkeborg. Turneringen var velbesøgt med 82 deltagere. Kjellerup Skakklub bidrog med 4 deltagere. Det blev til en enkelt præmie som Sebastian Ladegaard tog sig af i Basis 3. Han sluttede på 3. pladsen i hans præmiegruppe med 4½ points. Emil Zander deltog i samme gruppe, hvor han med sejr i de to sidste runder, opnåede han 4 points.

Frank Gjerning Petersen deltog i Basis 1. Frank havde en dårlig dag, hvor tingene ikke rigtig ville fungerer. Kom igen, Frank!

Jeg selv deltog i en meget stærk Mesterklasse. Mine præstationer var meget svingene. Jeg burde have fået lidt mere ud af stillingerne i 2. og 4. runde, mens jeg i 5. runde var heldig med at vinde. Generelt brugte jeg for meget tid, men det skal ikke være nogen undskyldning for mine resultater. Det var dog ikke direkte skyld i mine pointtab.

Alt i alt en god dag i Silkeborg, med mange gode skakkammerater!

Filed Under: EMT, Gamle historier, Holdkamp, Hurtigturnering, Nyheder, Skoleskak

14. november 2018 by SorenLadegaard

Veloverstået hurtigturnering

Årets hurtigskakturnering havde deltagelse af 41 skakspillere, fordelt med 34 i hovedturneringen og 7 i skoleskak-gruppen. Med to tilmeldinger lørdag morgen lykkedes det at få 4 fornuftige grupper samt en skoleskakgruppe.

I Mesterklassen blev 1. pladsen afgjort i en direkte finale mellem Niels Kristian Almtoft, Kjellerup og Thomas Jepsen, Sydøstfyn. Her trak Thomas det længste strå, mens Niels Kristian delte 2. pladsen med Kim Skaanning-Pedersen, Evans.

I 1. klasse vandt Oleh Sivachenko, der er nyindmeldt i Skive Skakklub, suverænt 1. præmien med 6½ points. De øvrige var meget jævnbyrdige, og her blev Frank Gjerning Petersen, Kjellerup eneste spiller med 4 points og dermed 2. præmien. Den eneste juniorspiller i gruppen var Jakob Kindt Nielsen, der trods to nederlag i starten kom stærkt igen og som den eneste tog en ½ fra vinderen.

2./3. klasse blev vundet af to 3. klasses spillere, nemlig Ruben Jepsen, Sydøstfyn og Philip Nielsen, Skive. Eneste Kjellerup-spiller i gruppen var Sebastian Ladegaard, der trods alt gjorde en god figur, og kun et lidt unødvendigt nederlag i sidste parti, gjorde at han ikke kom i præmierne.

4. klasse blev domineret af de helt unge spillere. Her sluttede de fem unge på de 5 øverste pladser. Førstepladsen tilfaldt Artem Reyzvikh, Silkeborg foran Tobias Lassen, kommende Horsens spiller og Emil Zander, Kjellerup. På de næste pladser kom Marius Ladegaard og Andreas Braüner Nielsen begge Kjellerup.

Skoleskakgruppen blev sikkert vundet af Magnus Nørgaard Jørgensen, Kjellerup foran Jonatan Lyngholm Lauridsen og Alexander Lyngstad Sørensen, begge Midtjysk Skoleskak i Silkeborg.

Stemningen var i top hele dagen, og herfra skal lyde en stor tak til samtlige deltagere!

Resultaterne kan ses her: Kjellerup Hurtigskak 2018

 

Det afgørende parti i Mesterklassen mellem Niels Kristian Almtoft og Thomas Jepsen.

 

Stemningsbillede i 1. klasse  med Frank Gjerning på vej mod 2. pladsen.

 

Skoleskakgruppen

Filed Under: EMT, Gamle historier, Hurtigturnering, Nyheder, Skoleskak

5. november 2018 by SorenLadegaard

Oktober nyt

Ungdoms DM blev igen i år arrangeret af Skanderborg Skakklub. Eneste Kjellerup spiller i turneringen var Emil Zander i U8. Emil har et fantastisk blik for spillet, men desværre spiller han også lynhurtigt. Han sluttede dog på en flot 3. plads med 5 points i 7 runder. Det var samtidig hans første koordinerede turnering, hvilket indbragte 144 ratingpoints. Resultater kan ses her: DM-U8

Her ses Emil til venstre med bronzemedaljen.

 

I samme weekend var der skoleskakstævne på Hammerum Skole. Her stillede vi med 8 drenge i de 5 styrke grupper. I øverste gruppe sluttede Sebastian Ladegaard på en suveræn 1. plads med maksimum 7 points. Andreas Braüner Nielsen blev nr. 3 med 4 points og Marius Ladegaard blev nr. 4 med 3½ points. Resultater fra Gruppen Rutineret.

I gruppen “mellem øvet” startede Magnus Nørgaard Jørgensen med 3/3, men desværre fortsatte det sådan og han sluttede på en 12. plads af 19 deltagere.

Damien Leach var eneste deltager i “Let øvet” og han sluttede med 2 points.

I Begynder-gruppen sluttede Daniel Houe med 5 points på en 4. plads. Philip Holme fik 3½, mens Asger S. Rasmussen endte på 2 points.

Alle resultater fra stævnet kan ses her

 

Filed Under: EMT, Gamle historier, Hurtigturnering, Nyheder, Skoleskak

3. september 2018 by SorenLadegaard

Kjellerup hurtigskak 2018

Årets hurtigskakturnering afholdes søndag d. 11. november.

Der spilles i to grupper. En skoleskak-gruppe for børn m. max. 1100 i rating og en hovedturnering for øvrige. Tilmelding kan foretages her: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25284

 

 

Invitationen kan ses her:

Kjellerup Skakklub indbyder til den årlige hurtigskakturnering søndag d. 11. november 2018 kl. 10.00 – 18.00.
Turneringen spilles i Alhuset, Skolegade 5, 8620 Kjellerup.
Klasser: Der vil fortrinsvis spilles klasseinddelt i flg. klasser: Mester, 1., 2., 3., 4., og skoleskak (max 1100 i rating) hvis deltagerantallet muliggør dette.
Turneringsform: 7 runders monrad.
Betænkningstid: 20 min. pr. spiller til hele partiet + 5 sek. pr. træk (Skoleskak 25 min.).
Indskud: 150 kr. Juniorer op til 16 år: 75 kr. & skoleskakklassen 40 kr.
Præmier: Hele indskuddet går til præmier.
Tilmelding med navn, klub, ratingtal og tlf. nr. senest torsdag d. 8. november til Søren Ladegaard, mobil 2195 6875 E-mail: a.s.ladegaard@outlook.dk eller på www.turnering.skak.dk
Velassorteret kantine forefindes til fornuftige priser.

Filed Under: EMT, Gamle historier, Hurtigturnering, Indbydelser, Nyheder, Skoleskak

27. august 2017 by SorenLadegaard

Vellykket hurtigskakturnering

Årets hurtigskakturnering havde deltagelse af 47 spillere fra nær og fjern. Det hele flaskede sig i sidste øjeblik, hvor vi fik alle klasser fuldtallig (mindst 8 spillere i hver gruppe!), og så undgik vi afbud i sidste øjeblik! Eneste minus var at skoleskakgruppen måtte minimeres til sidst, da styrkeforskellen var for stor, og resten rykkede op i hovedgruppen.

Der var spænding til det sidste i alle grupper, og da røgen lettede havde følgende vundet præmie:

Mester: 1. Kim Skaanning-Pedersen, Evans. 2. Martin Strandby Hansen, Sydøstfyn.

1. klasse: 1. Frank Gjerning Petersen, Kjellerup. 2. Thomas Christensen, Kjellerup.

2. klasse: 1. Jakob Kindt Nielsen, Kjellerup. 2. Felix Anton Andersson, Ringkøbing.

3. klasse: 1. John Christopher Højstrup Christensen, Silkeborg. 2.-4. Peter Larsen, Rokaden, Lars Jensen, Viborg og Birgit Dithlevsen, Herning.

4. klasse: 1. Torben Pold Jensen, Nr. Snede. 2.-3. Marius Ladegaard, Kjellerup og Søren Schmidt, Kjellerup. Bedste skoleskakspiller blev Philip Nielsen, Skive.

Skoleskak: 1. Emil Zander, Kjellerup 2. Magnus Nørgaard Jørgensen, Kjellerup.

Kjellerup Skakklub takker for en god dag, hvor der hele dagen var en god stemning spillerne imellem. Der skal også lyde en stor tak til de fire damer/kvinder/mødre der sørgede for en god forplejning!

Alle resultater kan ses her:  http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=24546

 

 

Filed Under: Gamle historier, Hurtigturnering, Indbydelser, Nyheder, Skoleskak

3. oktober 2016 by SorenLadegaard

Jubilæumsturneringen vel overstået

Alhuset var fyldt godt op, da Kjellerup Skakklub markerede sin 40 års jubilæum ved den årlige hurtigturnering. Der deltog 70 spillere, fordelt med 20 i skoleskakgruppen og 50 i hoved turneringen. Det var en fordobling i forhold til sidste års turnering.

Det blev en rigtig god dag, hvor der blev gået til den på brættet, og snakket og hygget imellem runderne. Pia, Tine, Claus og Anja stod for kantinen, og de fik masser af ros for deres indsats og ikke mindst maden.

Eneste minus var lidt for lange pauser og manglende resultat formidling, da turneringslederen (undertegnede) ikke helt havde forudset hvor meget tid det tager med dobbelt så mange deltagere, samtidig med at Skoleskak gruppen spillede forskudt i forhold til de øvrige. Heldigvis tog de fleste af deltagerne det med godt humør, og jeg skal nok love at vi vil være bedre forberedt, hvis der kommer lige så mange deltagere næste gang.

Jeg vil gerne sige tak til alle, der deltog i turneringen. Vi er rigtig glade for den gode opbakning og en rigtig god atmosfære. Jeg kom som turneringsleder ikke en eneste gang i aktion, spillerne klarede det selv (hvis der overhovedet var noget). Rigtig flot.

Der blev jo også spillet skak. Kjellerup Skakklubs egne spillere holdt sig dog noget tilbage, da præmierne skulle fordeles. Kun Erik Ruskjær i 2. klasse fik del i pengene, mens Marius og Magnus fik en pokal hver i skoleskakgruppen.

Præmietagere blev flg.:

Mester: 1. Bjarne Light, Bov. 2. Claus Rossen, Viborg. 3. Thomas Jepsen, Sydøstfyn.

1. klasse: 1.-2. Peter Poulsen, Silkeborg og Adesh Easan, Fredericia. 3.-4. Lars Schøning, Skive og Peter Matzen, Silkeborg.

2. klasse: 1.-3. Erik Ruskjær, Kjellerup og Simon L. Hansen, Fredericia og Jørgen Overgaard, Syddjurs.

3. klasse (1300-1499): 1. John Christopher Højstrup Christensen, Silkeborg. 2.-3. Marius B. Sørensen, Skive og Thomas Nielsen, Enkelt medlem.

3. klasse (1150-1299): 1. Peter Larsen, Rokaden Randers, 2. Frede Vognstoft Andreassen, Lemvig.

3. klasse (500-1149): 1.-3. Signe Sofie B. Sørensen, Skive og Birgitte B. Jacobsen, Skive og Jakob S. Svenningsen, Skive.

Skoleskak A: 1. Janosh Easan, Fredericia 2. Carl Emil Richter Thyssen, Silkeborg 3. Marius Ladegaard, Kjellerup.

Skoleskak B: 1. Emil Vognstoft Andreassen, Ramme. 2. Philip Uhre Knudsen, Silkeborg. 3. Magnus Nørgaard Jørgensen, Kjellerup.

Alle resultater og stillinger kan ses her: Kjellerup 40 års jubilæumsturnering 2016

Filed Under: EMT, Gamle historier, Hurtigturnering, Nyheder, Skoleskak

Next Page »

Naboklubber

  • Herning Skakklub
  • Holstebro Skakklub
  • Ikast Skakklub
  • Nr Snede Skakklub
  • Silkeborg Skakklub
  • Skanderborg Skakklub
  • Skive Skakklub
  • Viborg Skakklub

RSS DSU

Events

  • Ingen events

Klubbens Historie

Kjellerup Skakklub blev stiftet første gang 22. marts 1927. Siden har der været perioder, hvor skakken har lagt stille for derefter at blive startet igen. " Kjellerup og Omegns Skakklub" blev i sin nuværende form stiftet pr. 26. oktober 1976, og har derfor haft 25 års jubilæum. Skakklubben er medlem af Dansk Skakunion, og deltager hvert år i holdturneringen for skakklubber, klubben tilmelder 3-4 hold i denne turnering. Derudover er klubbens medlemmer yderst aktive i enkeltmandsturneringer samtidig med, at turneringer afholdes på klubaftenen - torsdag - i Alhuset, Skolevangen i Kjellerup. En til to gange årligt afholder Skakklubben sin egen koordinerede turnering, og mindst en hurtigskakturnering. Gennem sit medlemskab i Kjellerup Skakklub er man automatisk medlem af Dansk Skakunion, og modtager en gang hver anden måned " Skakbladet " med partier og stof fra Stormesterturneringer, Skoleskak, og korrespondance mv. Skakklubben har også sit eget klubblad, som udkommer 2 gange om året. Skakklubben har medlemmer fra 10 år til omkring 88 år. Der undervises i skoleskak i Al-huset. Skoleskakken tager sigte på børn og unge i folkeskolealderen ( 7-16 år ), og flere starter samtidig eller senere med at komme på klubaftenen.

Nyeste indlæg

  • Nederlag mod Randers
  • Kjellerup Hurtigskak 2019
  • Oktober nyt
  • Halv kedelig affære
  • Kjellerup Hurtigskak 2019

Tag

centrum Dronningen Facebook Herning Hurtigturnering kampen Kjellerup kongeside Leif Hamborg mat Mester oktober Opgave Skakklub skakskole Skanderborg skoleskak skoleskakelever Skoleskakklasse Sort stillingskrig Tilmelding turneringer

Copyright © 2019 · Executive Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in