Kjellerup Skakklub

  • Bestyrelse
  • Her finder du os
  • Galleri
  • Indbydelser
  • Seneste nyt
  • Nyt medlem
  • Skoleskak

21. november 2021 by SorenLadegaard

Turnerings nyt siden sommerferien

Vi har i Kjellerup Skakklub alle været lidt langsomme til at komme i omdrejninger igen efter en lang nedlukning. Eneste undtagelse er Emil Zander, der har spillet 8 koordinerede turneringer siden sommerferien. Det er der vist ikke mange i hele landet der kan gøre efter. Det har også resulteret i at ratingtallet er steget fra 1473 og op til 1798. Altså en forøgelse på 325 ratingpoints!

Det hele startede i en EU turnering i Østrig i slutningen af skoleferien, hvor han blev nr. 2 efter Vitus fra Vejle. Her vandt han 79 ratingpoints.

Emil står til venstre på billedet.

Netop hjemkommet fra Østrig, gik turen videre til “Smuk Skak Weekend” i Skanderborg. Her blev det til en 2. plads i Basis 6 med 3½ point og en ratingvækst på 67. Alle resultater kan ses her: Resultater fra Skanderborg

I starten af september stod den så på Festugeturneringen i Århus. Her spillede man i en stor Schweizer-gruppe med 2 hurtigskakrunder om fredagen og derefter 4 runder normal koordineret lørdag/søndag. Efter 1 point efter hurtigskakken blev det til 2½ points i de lange partier, hvilket indbragte en 1. plads i gruppen “1500-1700 i rating”. Derudover kom der 21 ratingpoint på kontoen. Nu er han oppe på 1640. Resultater fra Festugeturneringen

Nu var lysten til skak absolut ikke blevet mindre, så ugen efter gik turen til Holbæk Løvfald på Sjælland. Denne gang blev det til en 2. plads i gruppe 7 og en ratinggevinst på 20. Resultater fra Holbæk Løvfald

Ugen efter gik turen så til Holstebro, hvor han deltog i Nordkap Gril Cup/Holstebro Byturnering. I en stærk besat basis 1 blev det til 3 sejre og en 3. plads, men da den forventede score kun var 1,85 blev det alligevel til 39 ratingpoints og så var han oppe på 1699.                    Holstebro Weekendturnering

U-DM i Odense i den første weekend i oktober var selvfølgelig også en turnering han skulle deltage i. Da Emil er 11 år, skulle han deltage i U12. Han var seedet som nr. 2 efter den evige rival, Vitus Bondo Medhus fra Vejle. Da de begge vandt de første 4 partier, skulle de mødes søndag morgen kl. 9 til det der lignede en finale. Efter et rigtig godt parti og ikke mindst spændende slutspil blev det desværre til et nederlag til Emil, men han var så tæt på en remis. Derefter fulgte en sejr og til sidst en lidt kedelig nederlag på en ellers god turnering. Han blev alligevel nr. 2, da han havde den bedste korrektion. Det kostede alligevel lidt rating, da den forventede score var 5,8. Altså minus 24 ratingpoints. Resultater fra U-DM 2021

DM i Svendborg blev i påsken aflyst, men skulle så afvikles i efterårsferien istedet. Her deltog Emil i “Basisgruppen G7”, der dækker over 7 runder på 7 dage. Da der kun deltog 20 spillere i denne gruppe spillede de alle i en stor Schweizer gruppe. Ratingspændet var på ca. 1000 points hvilket er ret meget. Emil var seedet som nr. 10 med 1675 i rating. Det blev en fantastisk turnering for Emil som ikke bare scorede 2½/3 mod de 3 mesterspillere, men han vandt tilmed gruppen med 6 point. Han havde også lidt medvind undervejs, bl.a. stod han rigtig dårlig i runde 5, men når modstanderen ikke kan finde ud af at vinde en god stilling, er det jo tilladt at udnytte chancen når den kommer, og det må man sige at Emil gjorde! Sidste runde vandt han uden kamp, da modstanderen ikke kom. Det er bare for dårligt selvom runden spilles tidligere end de øvrige. Så denne gang vandt Emil 114 ratingpoints og det endda uden at han blev ratet for 7. runde, hvilket jeg heller ikke helt forstår at han ikke gjorde, når modstanderen udeblev. Resultater fra DM 2021.

Seneste turnering var så Skive Bymesterskab. Her havde Emil 3 ud af 3, men søndag blev ikke lige så god, da han først løb ind i et nederlag, efterfulgt af en hurtig remis i sidste runde efter trækgentagelse.

Og for en gangs skyld var det ikke kun Emil der deltog i en turnering. Undertegnede fik chancen for at deltage, da også Claus Rossen havde problemer med at kunne spille 2. runde pga. af et skoleskakstævne samtidig. Det resulterede i at vi skulle møde hinanden i 2. runde med en ukompliceret remis til følge. I de øvrige runder gik det resultatmæssigt forrygende, dog var jeg heldig i 3. runde, hvor jeg endte i et tårnslutspil med en bonde under, der var remis ved korrekt spil. Her overså min modstander en lille snedig mat.

Sort spiller bare Kf4 og der er mat med Th1 i næste træk!

Dejligt at få spillet noget skak igen. Seneste parti for mit vedkommende var i 1. runde af holdturneringen for ca. 1 år siden. Resultater mv. kan ses på Skive Weekendturnering 2021

 

Skak på Peters-pladsen

Fredag d. 17. september luftede vi endnu engang de store brikker på Peters pladsen foran Super Brugsen. Denne gang resulterede det ikke direkte i nye medlemmer, men vi fik da gjort lidt reklame for klubben!

 

Filed Under: Nyheder

Naboklubber

  • Herning Skakklub
  • Holstebro Skakklub
  • Ikast Skakklub
  • Nr Snede Skakklub
  • Silkeborg Skakklub
  • Skanderborg Skakklub
  • Skive Skakklub
  • Viborg Skakklub

RSS DSU

Events

  • Ingen events

Klubbens Historie

Kjellerup Skakklub blev stiftet første gang 22. marts 1927. Siden har der været perioder, hvor skakken har lagt stille for derefter at blive startet igen. " Kjellerup og Omegns Skakklub" blev i sin nuværende form stiftet pr. 26. oktober 1976, og har derfor haft 25 års jubilæum. Skakklubben er medlem af Dansk Skakunion, og deltager hvert år i holdturneringen for skakklubber, klubben tilmelder 3-4 hold i denne turnering. Derudover er klubbens medlemmer yderst aktive i enkeltmandsturneringer samtidig med, at turneringer afholdes på klubaftenen - torsdag - i Alhuset, Skolevangen i Kjellerup. En til to gange årligt afholder Skakklubben sin egen koordinerede turnering, og mindst en hurtigskakturnering. Gennem sit medlemskab i Kjellerup Skakklub er man automatisk medlem af Dansk Skakunion, og modtager en gang hver anden måned " Skakbladet " med partier og stof fra Stormesterturneringer, Skoleskak, og korrespondance mv. Skakklubben har også sit eget klubblad, som udkommer 2 gange om året. Skakklubben har medlemmer fra 10 år til omkring 88 år. Der undervises i skoleskak i Al-huset. Skoleskakken tager sigte på børn og unge i folkeskolealderen ( 7-16 år ), og flere starter samtidig eller senere med at komme på klubaftenen.

Nyeste indlæg

  • Generalforsamling 2022
  • Holdturneringen 2021/22
  • Kjellerup EMT 2022, færdigspillet
  • December nyt
  • Start på holdturneringen

Tag

centrum Dronningen Facebook Herning Hurtigturnering kampen Kjellerup kongeside Leif Hamborg mat Mester oktober Opgave Skakklub skakskole Skanderborg skoleskak skoleskakelever Skoleskakklasse Sort stillingskrig Tilmelding turneringer

Copyright © 2022 · Executive Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in