1. holdet besejrede Herning 2

Det blev til endnu en sejr til 1. holdet i mesterrækken, da holdet gæstede Herning. Vi havde denne gang ingen afbud, så vi var favoritter på de fleste af brætterne, dog mest på bræt 2-4.

Erik spillede en hurtig remis på første brættet, hvor begge spillere var fredeligt indstillede. Undertegnede vandt et ligefarvet løberslutspil, hvor jeg havde en afgørende a-bonde. Niels Kristian vandt også på 3. brættet efter et spændende parti, hvor han var den snedigste til sidst. Heinrich derimod var lidt under pres, og da han tog en forkert afbytning var det slut. Peter derimod fik en fantastisk stilling, hvor modstanderen Jens Lund undlod at rokere, og det blev skæbnesvangert, da Peter fik åbnet både d-,e- og f-linierne og det overlevede sorts konge ikke. På 6. brættet kom Claus under hård beskydning mod hans udsatte konge. Claus overlevede utrolig nok presset, hvorefter de kom i et springer-slutspil, hvor han også overlevede en springer mat i et træk. Derefter var slutspillet lige, og det sluttede remis. Det var dagens længste parti. Lidt heldigt, men godt kæmpet af Claus. Allan spillede et flot parti, hvor det så ud til at han havde styr på løjerne, og det endte i et dronningslutspil med to bønder ekstra. Jesper spillede på det sikre og fik en remis med de sorte brikker, hvilket var ok.

Alt i alt en godkendt indsats af holdet. Enkeltresultaterne kan ses her