1. holdet sluttede på 4. pladsen

Sidste runde i divisionsturneringen er netop afviklet, og for vores vedkommende i 2. division gr. 4, blev den afholdt i Aalborg. Vi havde her fornøjelsen af at møde Skørping, og vi kunne med mindst 3½ points redde endnu en sæson i 2. division. Trods afbud fra holdlederen for anden kamp i træk, kunne vi indkasserer en smal sejr på 4½ – 3½. Det blev endnu en gang Heinrich der bragte os på sejrskurs med endnu en sikker sejr. Jakob sikrede sejren som den sidste efter endnu en god præstation. Derudover spillede Søren, Erik, Thomas, Frank og Sebastian remis. De tre af remiserne var vel helt lige, mens Thomas var meget heldig med sin remis. I Franks parti så det også meget godt ud, men i tidnøden blev der virkelig satset, og det var meget uklart, hvem der snød hvem, men i hvert fald blev man efter tidnøden enige om remis. Den eneste der denne gang måtte kapitulerer var Peter, men det var til at leve med. Enkeltresultater fra kampen kan ses her: Skørping – Kjellerup 

Vi slutter på en yderst tilfredsstillende 4. plads efter en sæson hvor vi faktisk har været meget stabile,  hvor kun et stort nederlag mod Viborg gjorde at vi var med i den meget spændende bundkamp. Viborg stillede også op i stærkeste opstilling mod os, hvilket var eneste gang i sæsonen. Vi besejrede bl.a. naboerne fra Silkeborg og fik i alt 9 matchpoint. Heinrich blev en meget fortjent og sikker topscorer med 5 points i 6 kampe. Han er ikke set bedre! Der var mange der gjorde det godt, men jeg vil også fremhæve Jakob for nogle gode præstationer. Han scorede 3 points i 5 kampe efter sin debut på 1. holdet mod Randers i 1. runde. Alle resultater og slutstillingen kan ses her.

Jeg vil gerne sige tak til alle på holdet for en god sæson inkl. reserverne, som vi gjorde god brug af.

Topscorer Heinrich Almind har fundet sin anden ungdom!