Efter en sløv start på holdturneringen 2021/22, hvor klubbens tre hold kun fik afviklet fire kampe ialt inden nytår, så blev turneringen færdigspillet på knap 2 måneder i starten af 2022.
Mesterrækken
Klubbens første hold i Mesterrækken, der vandt første kamp med 7½ – ½ over Skive 3, fortsatte de gode takter efter nytår. Først blev Viborg 2 besejret med 6 – 2 på udebane. Enkelt resultater Viborg 2-Kjellerup, og endnu bedre blev det i den udsatte kamp mod Holstebro, der sluttede 7 – 1 til os. Enkelt resultater Holstebro 2 – Kjellerup. Begge kampe med store sejre, men vores forventede scorer var endnu højere, så mere imponerende var det så heller ikke.
Derefter fulgte så de to afgørende kampe mod hhv. Lemvig og Thy. Lemvig har et ganske godt hold, da de har fem mesterspillere på de øverste brætter, som pænt matcher vores spillere. På de tre nederste var vi til gengæld store favoritter, og det leverede vi heldigvis også op til. Da Erik på 2. brætter tilmed vandt, og vi andre i toppen alle holdt en ½ (dog efter en del udfordringer), så blev det til en pæn 6 – 2 sejr, og eneste gang hvor vi scorede over forventet. Enkeltresultater Kjellerup – Lemvig.
Efter den flotte sejr over Lemvig, ventede nr. 2 i stillingen Thy i fællesafslutningen i Lemvig. Vi kunne dog nøjes med 2 points for at slutte på 1. pladsen. Vi kom aldrig rigtig i fare for at smide vores forspring, men det var bestemt heller ikke imponerende hvad vi præsterede. Det skulle vise sig at det var de unge på holdet der skulle bringe sejren hjem og dermed oprykning. Både Jakob, Emil, Sebastian og Heinrich, de fire yngste på holdet!, vandt alle. Heinrich stod dog kun næstbedst, da modstanderen glemte at flytte sin dronning for en trussel, og Jakobs parti var heller ikke helt afgjort, da hans modstander havde fået nok. Derudover spillede Erik remis, så det blev alligevel til en smal sejr.
Topscorer for holdet blev reserve, Emil Zander med 5/5, mens Heinrich fik 4½ og Peter 4.
B-rækken
Efter nederlaget til Holstebro 3 i første runde, kom 2. holdet meget bedre med i resten af turneringen. Efter 2 -2 mod Viborg 3, sluttede holdet af med 3 sejre mod hhv. Lemvig 3, Vestsalling og Lemvig 2. Det blev til en 3. plads, mens de øvrige 3 hold klart var distanceret.
Topscore blev 1. bræt Emil Zander der scorede 5/5, mens Sebastian Ladegaard scorede 4/5.
C-rækken
3. holdet i C-rækken fortsatte også efter nytår med de stabile resultater. Holdet spillede tre kampe og det blev til to 2½ – 1½ sejre mod Skive 5 og Holstebro 4 og et uafgjort resultat mod Herning 3. Det resulterede i en flot 2. plads efter Skive 5.
Topscorer blev reserve Niels Erik Skov Olesen 4/4 og Jan Tastesen 4/5.
Holdet var lidt udfordret af afbud, men det lykkedes heldigvis at stille med 4 mand til alle kampene.