Jeg kan ligefrem mærke at styrken tiltager!

Hjemme efter et vellykket arrangement i Odense med Jakob Aagaard. Det var et inspirerende foredrag med velvalgte opgaver. Især den grundlæggende enkle tankegang hvorpå vi skulle se med nye øjne på vores partier og de stillede opgaver kunne jeg bruge til noget.

Det forlød at Frem skakklub godt kunne tænkes at arrangere noget tilsvarende en anden gang og her skal gives den varmeste anbefaling fra både Allan og mig.

Allan og jeg havde valgt at indlogere os på Danhostel City, hvilket var en god beslutning idet vi havde vandrehjemmet for os selv.

Det eneste klagepunkt for fagnørden Allan var at der var alt for få stikkontakter på værelset. Mit eneste klagepunkt var at Allans humor. Han syntes det var morsomt at lege med elevatoren så jeg endte på forskellige etager.

Tilbage står at få tilmeldt sig til en masse turneringer og få afprøvet teorierne og den nye indsigt i praksis.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *