Vores årlige hurtigskakturnering i efterårsferien, havde vi i år valgt at flytte en uge frem til søndag d. 13. oktober. Om det var den direkte årsag til at turneringen samlede et lidt beskedent deltagerantal på 34 skal være usagt.
Heldigvis var deltagerne godt fordelt i de forskellige klasser. I både Mesterklassen, 3. klasse og skoleskakklassen spillede man i 8-mands alle mod alle grupper. 1. klasse og 2. klasse var slået sammen i en monradgruppe med 10 deltagere.
Ihvertfald forløb turneringen problemfrit, og mit indtryk var også, at alle deltagere hyggede sig og stemingen var rigtig god hele dagen.
Præmietagere var flg.:
Mester: 1. Thomas Jepsen, Sydøstfyn 6 points. 2.-3. Claus Rossen, Viborg og Poul Erik Nielsen, Sydøstfyn 4½.
1. klasse: 1. Peter Poulsen, Silkeborg 5½ points. 2. Filip Boe Olsen, Viby 4½.
2. klasse: 1. Leif Hamborg, Herning 5½.
3. klasse: 1.-2. Bjarne Rasmussen, Skanderborg og Kirsten-Johanna Andersen, Herning 6 points
Skoleskak: 1.-2. Christian Frambøl og Jacob Steiniche begge Skanderborg 6 points. 3. Kasper Sand, Kjellerup 4 points.