Kredsmesterskabet for hold blev i dag afholdt i Spjald. I et forsøg på at få flere skoler til at deltage, blev det afviklet i skoletiden. Kjellerup stillede med sit sædvanlige hold, der består af: Sebastian Ladegaard, Jakob Kindt Nielsen, Kasper Sand og Viktor Møbius. De deltog i B-gruppen (0. – 6. klasse).
Der blev spillet med de lidt mærkelige regler, at man spiller uden ur, kampen varer max. 12. minutter, hvorefter man skal fører med mindst 5 points i brikker, hvis man ikke inden har sat mat eller taget kongen, for at vinde. Man får 3 points får sejr, 2 points for remis og 1 point for tab.
Vi spillede mod de formodest største konkurrenter allerede i 1. runde. Her blev det til en sejr på 9-7 over Vestfjends. Derefter fulgte sikre sejr mod Resen Friskole og Spjald, inden vi sluttede af med en 9-7 sejr over Skjernådal-skolen, der stillede op i A-klassen (0. – 10. klasse).
Dermed sluttede drengene på en sikker førsteplads, hvilket betyder at de har kvalificeret sig til DM stævnet, der afholdes i Jetsmark i weekenden den 4.-6. april.
Et udmærket arrangement, men også stor forskel på niveauet på de forskellige hold, og de lidt specielle regler. Men det var heldigvis de rigtige hold der gik videre!