November nyt

Kredsmesterskabet i skoleskak

Traditionen tro blev der afholdt kredsmesterskaberne i skoleskak den første lørdag i november. Stævnet blev afholdt på Ramme Skole ved Lemvig. Kjellerup stillede med 9 deltagere. I B-gruppen (9. – 10. kl.) sluttede Jakob Kindt Nielsen på 3. pladsen med 4½, mens Sebastian Ladegaard blev nr. 4 med 4. points. Efter at være blevet nr. 2 fire år i træk, lykkedes det endelig Marius Ladegaard at blive kredsmester i D-gruppen (5. – 6. kl.). Han vandt sikkert med 6½ points af 7 mulige. Nr. 4 blev Andreas Braüner Nielsen med 4½ points. I E-gruppen (3. – 4. kl.) blev det også til et kredsmesterskab, da Emil Zander ligeledes vandt med 6½ points. Han var en klasse over de andre i gruppen, trods det at han efter de gamle regler ville kunne deltage i F-gruppen. Vi havde tre deltagere i F-gruppen (0. – 2. kl.). Christian Almtoft fik en flot 2. plads med 6 points i 8 kampe. Damien Leach blev nr. 4 med 3½ points, mens Mads Schultz Sørensen sluttede på 6. pladsen. I nybegynder-gruppen fik Philip Holme (1. kl.) en flot 3. plads med 4½ points, og dermed rykker han en gruppe op til næste stævne.

Kvalificeret til DM er: Jakob Kindt Nielsen, Marius Ladegaard, Emil Zander, Christian Almtoft og Damien Leach. Alle resultater kan ses her: Kredsmesterskabet 2018

Åbyhøj Mesterskabet i skoleskak.

Eneste deltager fra Kjellerup var endnu en gang Emil Zander. Han deltog i C-gruppen hvor han scorede flotte 3 points i 6 partier.

2. runde i holdturneringen.

Ud over 1. holdets kampe mod Jetsmark, som man kan læse om andetsteds, så har klubbens øvrige 3 hold alle været i kamp. 2. holdet i B-rækken skulle møde det på papiret stærkeste hold i gruppen, nemlig Ikast. Bent Madsen meldte afbud om morgenen, men heldigvis “ofrede” Erik Ruskjær sig og tog med. Efter under to timer var holdet klar til hjemturen, og det tilmed med en sejr i bagagen. Erik fik det han kom efter, nemlig en remis og da Sebastian vandt, var holdets to øvrige spillere, Jakob og Torben, begge tilfredse med remis, hvilket de også fik. Altså en 2½ – 1½ sejr over favoritterne, hvilket var en gentagelse fra sidste sæson. Enkeltresultater kan ses her: Ikast – Kjellerup 2

I C-rækken var der klubopgør mellem “de unge” og “de lidt ældre”, 3. holdet mod 4. holdet. Her levede 3. holdet op til deres navn, med en 3 – 1 sejr. En lidt heldig sejr, da Jan Tastesen på 3. brættet havde fordel gennem næsten hele partiet, men altså ikke til sidst. Uafgjort havde nok været et mere retfærdigt resultat. Der er revanche match i 5. runde! Enkeltresultater kan ses her: Kjellerup 3 – Kjellerup 4

DM i Skoleskak

DM i skoleskak blev endnu en gang afviklet i den sidste weekend i november på Sydfyn, nærmere bestemt Ollerup. Kjellerup Skakklub deltog med 4 spillere. Bedst gik det for Emil Zander i E-gruppen, der fik en flot 11. plads (58 deltagere) med 5 points af 8 mulige. Christian Almtoft fik 4 points i F-gruppen (eller 7½ points af 16, da de spillede dobbelt runde). Jakob Kindt Nielsen scorede 4 points i B-gruppen og Marius Ladegaard skuffede lidt med 3½ points i D-gruppen.

 

Emil Zander blev en suveræn vinder af E-gruppen til kredsmesterskabet,

for senere at blive nr. 11 til DM i skoleskak.

Andreas Braüner Nielsen og Marius Ladegaard med deres pokaler fra Kredsmesterskabet i skoleskak.

Christian Almtoft blev en flot nr. 2 til kredsmesterskabet i F-gruppen.

Han kvalificerede sig til DM hvor han blev nr. 23 ud af 48 deltagere.