Ny sæson starter

Efter en lang sommerferie, er Kjellerup Skakklub klar til en ny sæson. Selvom vi har haft åbent i klubben siden starten af august er det først nu vi rigtig går i gang! Vi har haft et par spillere med til en turnering i sommerferien og vi har haft de store brikker nede på torvet til et loppemarkeds-arrangement (desværre var der regnvejr), men ellers er der ikke sket meget siden generalforsamlingen.

Vi starter den nye sæson med en hurtigskakturnering, 1 time til hver spiller, med start d. 7/9. Derudover håber vi at så mange som mulig ønsker at spille på hold i denne sæson, også gerne nye spillere!

Vi satser fra klubbens side med at deltage i rigtig mange turneringer igen i år, specielt de unge spillere er meget ivrige!

Der er vedhæftet et foreløbig program for sæsonen, men hvis man har nogle nye idéer, er man velkommen til at kontakte bestyrelsen!

De bedste ønsker for sæsonen!

Hilsen formanden!

Efterårs-program-2017