Pokal-stævne i Herning

Det årlige pokalstævne blev afviklet i Herning d. 22. april. Kjellerup Skakklub deltog med et hold i bredderækken, hvor gennemsnitsratingtallet max. må være 1800. Det lykkedes os at vinde 4 kampe og en uafgjort kamp mod Herning, hvilket gav os en samlet 1. plads og kvalifikation til finalestævnet i Svendborg i pinsen. Undervejs stod vi ikke for godt mod Skive 1, men det lykkedes os alligevel at vinde kampen 3-1, mens vi i den uafgjorte kamp mod Herning burde have vundet, men Thomas fik byttet om på to træk, hvilket gjorde en stor forskel. Holdet bestod af Søren Ladegaard, Thomas Christensen, Jakob Kindt Nielsen og Sebastian Ladegaard. Sebastian havde en god dag og han blev holdets topscorer med max. 5 points. Alle resultater kan ses her.