Kjellerup var repræsenteret med fire friske drenge til afslutningen på Grand Prix sæsonen i Århus Skoleskak i søndags, hvor den sidste turnering var Herredsvang Open i Århus.
I den stærke B-gruppen, deltog Kasper F. Knudsen. Han spillede flere spændende partier, men måtte denne gang nøjes med ½ point i 5 runder.
Jakob Kindt Nielsen havde heller ikke en af sine bedste dage, men reddede dog livet i D-gruppen med 2 points i 8 partier. Sebastian Ladegaard sluttede på 5. pladsen med 5 points efter flere gode partier, og kun nederlag i de to sidste partier forhindrede en oprykning. Men det indbragte trods alt en pokal.
Dagens mand blev dog Kasper Sand, der vandt E-gruppen med 6½ points i 7 partier og en stor flot pokal. Dermed avancerer han til D-gruppen, når den nye sæson starter til efteråret.
Status på skoleskaksæsonen må være, at jo flere turneringer drengene har deltaget i, jo mere fremgang har der været.
I den samlede stilling for skoleskakklubber, blev Kjellerup en flot nr. 10 af 31 klubber.
I E-gruppen blev Sebastian samlet nr. 9, Kasper nr. 22, Jakob nr. 25 og Alexander nr. 32 ud af 72 spillere. I F-gruppen sluttede Christoffer på 29. pladsen ud af 63 spillere.