Skidt start i 2. division

Det var med en vis optimisme, vi drog mod Randers i sæsonens første kamp i 2. division. Vi havde godt nok et enkelt afbud, men vi håbede på forhånd på en meget lige kamp.

Det skulle desværre vise sig ikke at holde stik. Det startede ok, da Peter tog remis, men efter godt to timers spil tabte Erik på 2. brættet og derfra gik det kun ned af bakke. Frank havde en god stilling på bræt 7 og undertegnede var også tilfreds med stilingen, trods et stort tidsforbrug. De øvrige stod ikke længere så godt, så det så egentlig ikke for godt ud. Frank fik spillet lidt for slapt og mistede fordelen og tabte, mens jeg på 1. brættet kom til at stå bedre og bedre, og endte med at vinde. Den eneste der fik tilkæmpet sig til yderligere point var Niels Kristian, der på et tidspunkt mistede en bonde, men trods alt fik en remis. De øvrige ramte ikke lige dagen, så vi er allerede hårdt presset, inden turneringen rigtig er kommet i gang.

Enkeltresultater kan ses her: Randers – Kjellerup