Skoleskak Grand Prix i Silkeborg

Kjellerup var repræsenteret med 6 spillere, da der lørdag blev afholdt Grand Prix turnering i Silkeborg.

Kasper F. Knudsen gjorde comeback efter 3 års skakpause, og her beviste han,  at han ikke havde glemt at spille skak. Han deltog i D-gruppen sammen med Jakob Kindt Nielsen og Sebastian Ladegaard. Kasper vandt “finalen” i sidste runde mod Sebastian på tid, efter et langt og spændende parti. Dermed vandt Kasper gruppen med 6 points af 7 mulige og dermed oprykning til C-gruppen! Sebastian sluttede på 5. pladsen med 4½ points, mens Jakob fik en fin debut i D-gruppen med 4 points

Kasper Sand var ene om at repræsentere klubben i E-gruppen. Det blev dennegang en lidt ujævn turnering for Kaspers vedkommende, hvor han scorede 4 points i 7 runder.

Brødrene Ryge Larsen deltog igen i F-gruppen. Dennegang sluttede de begge med 5 points i 8 runder. Lillebror Christoffer var det meste af dagen foran storebror Alexander, men med 4 sejre i træk, reddede Alexander æren. De endte begge to lige uden for præmierne med en lidt dårligere korrektion.

Endnu engang en god turnering, og næste gang er den 2/2 i Hornslet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *