Snæver sejr over Holstebro

Klubbens bedste hold hentede sæsonens anden sejr i ligeså mange kampe, da Holstebro gæstede Kjellerup. Resultatet blev 4½-3½ og der var spænding til det sidste. Det hele startede med to remis’er efter godt to timers spil. Frank var først færdig og derefter Erik. Det blev til endnu en remis ved Niels Kristian, inden Thomas vandt, efter at have stået rigtig godt det meste af tiden, men hvor han så til sidst var ved at sætte det hele over styr, men heldigvis ikke helt. Jakob var igen med på 8. brættet, og han gjorde det igen godt, lige indtil at han ofrede en officer for en fribonde, men der var desværre ikke noget i det. Et lidt ærgerligt nederlag, men han kommer igen! Søren tabte også, denne gang i en blanding af en lidt forkert plan og et for stort tidsforbrug. Endelig sluttede Peter og Heinrich dagen af med to rigtig gode præstationer, hvor de begge sejrede efter flotte sejre. Altså en snæver sejr, og vi rykker op på en delt 2. plads!

Enkeltresultater.

Stillingen.

Næste gang er der lokalopgør, hvor modstanderen er Viborg, som allerede har lagt sig til rette på 1. pladsen, hvilket de også er favoritter til at gøre efter 7. runde!