2½ ud af tre mulige var resultatet efter første runde i Skanderborg. Steen Vestergaard spillede en farlig gambit og fik 2 officerer for et tårn samt to samlede fribønder på den ene fløj. Han viste god teknik og vandt i fin stil. Det samme gjorde Jan Tastesen som spillede mod en stærk spiller fra skanderborg. På et tidspunkt havde Jan muligheden for at få en bonde f2, men dette ville nok give modspil i f-linien så Jan fravalgte denne mulighed og spillede sikkert.Jan kom herefter foran med en kvalitet og to bønder, der var herefter ikke tvivl om udfaldet omend Jans modstander kæmpede rigtig godt.
Jeg selv spillede mod Hans Nørgård Poulsen fra Kolding. Jeg havde sort og spillede Dd6-varianten i skandinavisk. Hvid angreb måske ikke så meget og Sort fik gennemført sin udvikling efter hensigten. Herefter var der lige spil indtil jeg satte en bonde til. Vi havde ulige farve løbere og jeg fik placeret kongen centralt og stillingen var faslåst og det gik til sidst remis.